Vi ved hvor udfordrende det kan være at stå i en foranderlig krop og skulle forholde sig til de mange udsagn der er omkring hvad man må og ikke må som gravid og nybagt mor.
Derfor har vi hos Vane|Stærk gjort os umage med, at tilbyde en evidensbaseret praksis for gravide og nybagte mødre.
Line Andrea, Simon og Sandra er alle tre autoriserede fysioterapeuter. Line og Sandra har endvidere efteruddannelse i træning for gravide og nybagte mødre.
Hos os kan du modtage individuel vejledning eller fysioterapi – både for dig som forælder eller hvis du er i tvivl om dit barns motoriske udvikling.
Derudover kan du deltage på vores populære gruppetræning “Stærke mødre”, “Stærk gravid” og BabyTummel.
Herunder kan du læse mere om vores gruppetræning.
Sådan hører vi ofte om vores tummel, graviditets, og efterfødselshold
Det skyldes at vores gruppetræning ikke har en fast start- og slutdato, som du måske kender fra typiske efterfødselsforløb. Og du kan derfor deltage fra lige netop den dag du føler dig klar, og indtil din barsel nærmer sig sin slutning.
Hos os investerer du nemlig i et månedligt abonnement, hvor du vælger mellem 1-3 faste hold hver uge som du gerne vil deltage på. Og derfor vil du også typisk træne med den samme gruppe af mødre, over en længerevarende periode, og opnå et godt fællesskab med netop denne gruppe.
Vi afholder vores gruppetræninger “Stærke mødre” og “BabyTummel” alle formiddage i hverdagene (typisk omkring kl 9, 10 og 11). Mange er glade for at kombinere BabyTummel med efterfølgende træning på Stærke mødre.
Dit barn er meget velkommen hos os.
Vi laver altid et børneområde til hygge og leg. Men er dit barn træt eller ikke i humør til at ligge ned, har vi en tvillinge-slyngevugge og hjælper også gerne med at underholde og bære dit barn.
Vi har et sofa-område du kan benytte, hvis du har brug for at trække dig med din baby. Derudover har vi legetøj, gynge, pulseplads, mikroovn og el-kedel.
Der er p-plads lige ved studiet,
og mulighed for barnevognsparkering lige udenfor ved studiets vinduer
På vores gruppetræning Stærke mødre er i op til 8 deltagere pr. hold, og her er det naturligvis muligt at have baby med.
Træningen vil bestå af helkropsøvelser med egen kropsvægt, kettlebells, vægtstænger, elastikker, medicinbolde og øvrigt fritvægtsudstyr samt konditionsredskaber – og vil typisk blive udført som en form for stationstræning. Der vil være særligt fokus på de muskler, som kan være udfordrede når man netop har gennemgået graviditet og fødsel, og nu står midt i at skal yde omsorg for et lille spædbarn.
Du vil opleve at blive stærkere, få følelsen af kropskontrol og mere mestring i hverdagen, og så vil du blive en del af et fællesskab som befinder sig samme sted i livet som dig.
Der vil være et udvalgt område på gulvet, som er baby-zone, hvor dit barn kan være sammen med de andre små, mens du træner. Du er også velkommen til at tage dit barn med rundt til de enkelte stationer, hvis det hellere vil være sammen med dig. Og din træner på holdet hjælper også gerne så vidt muligt med at være der for dit barn, så du kan gennemføre træningen.
På Babytummel er det muligt at være 8 voksne og babyer pr. hold i alderen 2-9 måneder.
Det må gerne variere, om det er far, mor eller bedsteforældrene, som tager med. Og i må også gerne komme flere voksne.
Vi er i gang i cirka 45 minutter, og starter og slutter altid timen på samme måde for at skabe tryghed og genkendelighed for din baby.
Hver time vil bestå af motoriske udfordringer og stimulering af barnets sanser. Øvelserne og legene vil være en blanding af taktil, vestibulær og proprioceptiv stimulering, i form af surfe turer, svingturer, kolbøtter, rul og berøring.
Babytummel foregår altid på barnets præmisser. Samtidig bliver forældrene også udfordret, og vi gør her meget ud af, at skabe tryghed også for mor og far, i at kaste sig ud i nye motoriske udfordringer med deres baby.
Fokus er på at have nærværende, sjov, motorisk og legende tid sammen. Det er vigtigt for os, at bidrage til mere ro og tryghed hos mor og far omkring den motoriske udvikling.
Der er stor efterspørgsel på vores graviditet- og efterfødselshold, så er du i overvejelsesfasen, så tøv ikke med at række ud til os.
Du er altid velkommen til, at kigge ned forbi til en prøvetime.
Timen kan du booke ved at trykke på den orange boks nede i højre hjørne.
Har du spørgsmål er du meget velkommen til at skrive til os,
og ellers så book endelig en prøvetime, så kan du høre mere når vi ser dig.
Første besøg hos VANE|STÆRK?
Du kan tilmelde dig et hold med en gratis prøvetime. Opret en profil og book enten direkte via skemaet – eller ‘køb’ en gratis prøvetime og find et hold i skemaet.
Vi vil glæde os til at se dig i VANE|STÆRK
Første besøg hos VANE|STÆRK?
Du kan tilmelde dig et hold med en gratis prøvetime. Opret en profil og book enten direkte via skemaet – eller ‘køb’ en gratis prøvetime og find et hold i skemaet.
Vi vil glæde os til at se dig i VANE|STÆRK